Johnny Gaudreau dræbt i trafikulykke: Hustruen knust
En forfærdelig tragedie ramte torsdag nordamerikansk ishockey men i endnu højere grad familien Gaudreau.
Både NHL-stjernen Johnny Gaudreau og hans bror Matthew mistede livet efter at være blevet ramt af en bil på en cykeltur.
Begge efterlader de sig koner – Johnny også to børn.
Og netop hans hustru, Meredith Gaudreau sætter nu ord på tragedien.
Det gør hun i to opslag på Instagram.
– Tak for de bedste år af mit liv. Selv om jeg har mistet dig, så er jeg stadig verdens heldigste kvinde ved at have været din, skriver hun indledningsvis.
– Jeg elsker dig så højt. Du var perfekt. Nogle dage føltes det for godt til at være sandt. Jeg elsker alt ved dig. Du er mit evigt, og jeg kan ikke vente til at være hos dig igen.
Johnny og Meredith havde to børn sammen.
Hans bror, Matthew efterlader sig en gravid kone.
Johnny Gaudreau spillede elleve sæsoner i NHL.
Gaudreau nåede at spille 763 kampe i verdens bedste ishockeyliga, og han leverede 243 mål og 500 assists.
Han blev 31 år.