Sport5. januar 2025

Johnny Hansen dukkede op til Sport 2024: Sådan går det med vægttabet

Kandis-stjernen har det godt og kører videre med livsstilsændringen, der allerede har kastet et flot vægttab af sig
Johnny Hansen og hustruen Gitte. 
Johnny Hansen og hustruen Gitte.
 Foto: Claus Fisker

Det vrimlede med danske kendisser til gallashowet Sport 2024 lørdag aften.

Blandt de måske lidt mere overraskende gæster var Kandis-forsangeren Johnny Hansen, der var dukket op med hustruen Gitte.

Og det var en glad Johnny Hansen, der mødte op på den røde løber. Han har nemlig lagt sin livstil om og har fået smidt en del kilo. Det fortæller han på den røde løber til SE og HØR.

Livsstilsændringen har egentlig stået på et godt stykke tid, og det var mest i starten, at kiloene raslede af ham. Hele 15 kilo blev skraldet af på et halvt års tid, og det har han holdt.

- Det går godt. Jeg holder det. Det er jo ikke en slankekur, men en livsstilsændring, som er forever, lyder det.

Valget om at lægge kost, motion og søvnrytmerne om kom efter en længere periode med usunde vaner.

Det kastede blandt andet Kandis-stjernen ud i et forløb med blodtryksmedicin, men det kæmper han nu med at slippe af med, fortæller han.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-05/20250104_CFI006793.jpg
Johnny Hansen og hustruen Gitte.
 Foto: Claus Fisker

Sponsoreret indhold