Sport2. juli 2024

Jon Pagh stopper på TV 2

TV 2-værten Jon Pagh har opsagt sin stilling
Jon Pagh stopper som vært på TV 2 sporten.
Jon Pagh stopper som vært på TV 2 sporten.
 Foto: Martin Høien

Hvis du har fulgt det danske landshold ved EM, har du sikkert lagt mærke til Jon Pagh, der har dækket turneringen tæt for tv-stationen.

Men nu er det slut.

Det afslører han selv i et opslag på Instagram.

"I går sendte jeg en mail til min chef, hvor jeg skrev, at jeg gerne vil opsige min stilling på TV2 Sport."

"Det har ikke været en nem beslutning, men jeg er overbevist om, at det er den rigtige," skriver han i opslaget.

Til dagligt har Jon Pagh arbejdsplads i Odense og er skilsmissefar i København, og det er også årsagen til, at han må sige farvel til sit drømmejob.

"Det har for store omkostninger for mig selv og dem omkring mig. Og de har ellers været meget tålmodige."

Det er endnu uvist, hvad Jon Pagh skal arbejde med i fremtiden - "Indbakken er i den grad åben, hvis man kan bruge sådan en som mig" skriver han videre i opslaget.

Jon Pagh har været på TV 2 siden januar 2022.

Sponsoreret indhold