Jonas Vingegaard får støtte af familien: Kommer til Frankrig og hepper
Jonas Vingegaard har været afsindig skarp indtil videre i sæsonen.
Han blæste alle andre bagover, da han i slutningen af februar vandt det spanske løb O Gran Camiño og tilmed vandt tre etaper undervejs.
Nu er forårssæsonen skudt i gang, og den danske stjerne krydser i denne uge klinger med flere andre af de helt store stjerner i det ugelange etapeløb Paris-Nice.
Han kan dog glæde sig over og se frem til, at hans familie vil være til stede, når feltet sidst på ugen når målbyen Nice. Her vil kæresten Trine og datteren Frida nemlig stå klar.
– De er ikke med endnu, men de kommer til Nice, siger han til BT.
– Det bliver selvfølgelig dejligt, at de kommer og hepper på mig og støtter op, det glæder jeg mig til, tilføjer han.
Hverken Jonas Vingegaard selv eller hans hold har uddybet, hvad dette indebar, men allerede to dage senere var han igen at finde med resten af holdet.
Nu skal den danske Tour de France-vinder forsøge at vinde endnu et løb i Frankrig, og hvis det skal lade sig gøre, så skal han blandt andet slå ærkerivalen Tadej Pogacar, der også er at finde på de franske landeveje i denne uge.
De to sad allerede med langt fremme på første etape, hvor det dog endte i en massespurt.
I sommer var familien med hele vejen, da Jonas Vingegaard blev hyldet i Danmark efter Tour de France-sejren. Både på Rådhuspladsen, i Tivoli og hjemme i Glyngøre.