Jonas Vingegaard i fyrsteligt møde: Derfor stod han pludselig med fyrst Albert af Monaco

Den danske Tour de France-vinder har siden sin sejr i sommeren 2022 mødt flere store personligheder og kendte mennesker, og nu kan den danske cykelmyg skrive endnu et navn på listen – endda for anden gang.
Det blev mandag offentliggjort i slutbyen Nice, og i den forbindelse stod Jonas Vingegaard pludselig arm i arm med fyrsten i Monaco, fyrst Albert.
Fyrst Albert er selv meget sportsinteresseret, og det er derfor meget sandsynligt, at han har begge arme langt over hovedet i begejstring over, at det lille land er startby for sidste etape.
Det er faktisk ikke første gang, at Jonas Vingegaard møder fyrst Albert. de tog fik sig også en hurtig sludder før starten på 18. etape af Tour de France i 2022. En etape, hvor Jonas Vingegaard satte ærkerivalen Tadej Pogacar godt og grundigt på plads.

Mandag fortalte Jonas Vingegaard til B.T, at den spektakulære og utraditionelle afslutning på Tour de France passer ham rigtig godt. Også den andensidste bjergetape 2024-udgaven er god for Vingegaard.
– De to etaper kunne nærmest ikke ligge bedre til mig. Den næstsidste etape har en masse højdemeter og slutter på en lang stigning, og den sidste er en enkeltstart. Det kunne ikke være bedre. Det skulle da lige være, hvis det var i 2.500 meters højde, fortalte Jonas Vingegaard.
Sidst Tour de France sluttede med en enkeltstart i 1989 udspillede der sig et decideret drama, da amerikaneren Greg LeMond flåede førertrøjen og førstepladsen fra franske Laurent Fignon.