Jonas Vingegaard i glæde over familieforøgelse: – Det er bare helt fantastisk
LÆS OGSÅ: Har fundet lykken igen: Skal giftes
- Det er femte gang, at jeg bliver bedstemor, men det gør det ikke mindre specielt. Alle fire har det godt, kunne hun fortælle til SE og HØR dengang.
En dreng var kommet til verden, og den familieforøgelse kalder Jonas Vingegaard ”helt fantastisk”.
Det fortæller han til BT.
- Det er selvfølgelig anderledes at være far til to, end det er at være far til én. Der er lidt mere arbejde i det, men det er bare helt fantastisk at have to børn nu.
Til selvsamme medie sætter han ord på, hvordan storesøster Frida har haft det med den nye rolle i familien.
Heldigvis synes Frida, at det for det meste er sjovt at være storesøster, selv om det til tider ikke altid er det ”fedeste”.
- Men i bund og grund, tror jeg, hun synes, at det er dejligt at være blevet storesøster, og hun tager sig godt af ham, siger Vingegaard til BT.
Familien Vingegaard Hansen er generelt mest til at holde privatlivet forholdsvis adskilt fra det professionelle.
Da den danske dobbelte Tour de France-vinder, derfor blev spurgt ind til navnet på sønnen, måtte han også fortælle, at familien for nu holder det hemmeligt.
Sønnen er endnu ikke blevet døbt.
Den nye ankomst til familien har dog også betydet, at Vingegaard er kommet til bagud på bleregnskabet, da Trine indtil videre har taget det store læs.