Jonas Vingegaard lyste op i interview: Pludselig skiftede stemningen

Traditionen tro får den gule førertrøje altid en løvebamse ved slutningen af hver Tour de France-etape, og Jonas Vingegaard har efterhånden fået skrabet et par stykker sammen.
Efter onsdagens 11. etape skulle danskeren endnu en gang på podiet, da han lige nu er indehaver af den gule førertrøje med 17 sekunder ned til rivalen Tadej Pogacar.
Før det skal han dog lige i gennem en række obligatoriske interviews. Først var snakken møntet på løbet og i en seriøs tone, men pludselig lyste Jonas Vingegaard op.

Årsagen var, at intervieweren kom med en glædelig nyhed om løvebamserne.
– En anden god nyhed ved i dag er, at der er en ekstra løve til Frida (Vingegaards datter, red.), fortalte han.
Og det var danskeren lyste op.
– Ja, præcis. Hun elsker alle løverne, så hun er glad for hver og en af dem, siger Jonas Vingegaard med et smil på læben.
Med forsvaret af den gule trøje på 11. etape, kunne Jonas Vingegaard iklæde sig den 17. gule trøje nogensinde i Tour de France.