Jonas Vingegaard måtte skide under etape: - Ikke mit stolteste øjeblik
LÆS OGSÅ: Rørt Vingegaard ville vinde på datterens fødselsdag
Skal man, så skal man.
Også selvom man er i gang med at cykle et af verdens største cykelløb med tonsvis af kameraer og enorm mediebevågenhed.
Det måtte Jonas Vingegaard sande, da han pludselig følte sig nødsaget til at hoppe af cyklen og træde af på naturens vegne mit under en etape i Vuelta a España.
Det fortæller han til TV 2 Sport, hvor han også løfter sløret for, at han har lidt noget mere af maveonde, end han måske i første omgang har givet udtryk for.
- Det var ikke mit stolteste øjeblik i karrieren. Det skete kun én gang. Til gengæld havde jeg dopingkontrol bagefter, og der trykkede det lidt. Det var ikke sjovt, men det kan ske, fortæller Vingegaard.
Han slår dog fast, at han undgik kameraerne.
Jonas Vingegaard er øjeblikkeligt nummer tre i det samlede klassement i Vueltaen.
Fredag vandt den danske Tour-vinder etapen, der sluttede på toppen af Tourmalet.
En sejr, han dedikerede til datteren Frida, der havde fødselsdag netop i fredags.