Jordon Hudson forelsket i 48 år ældre mand: Kærlighed diskriminerer ikke

Kærlighed kender ingen alder.
Det gør sig i hvert fald gældende for den tidligere NFL-træner Bill Belichick og kæresten, Jordon Hudson.
Der er nemlig hele 48 år mellem den 72-årige sportslegende og den 24-årige model.
Det er da heller ikke gået ubemærket hen - blandt andre så Snoop Dog for nyligt sit snit til at gøre godt og grundigt grin med parret under NFL Honors.
Men i anledningen af Valentines Day i fredags delte den unge Hudson et opslag på Instagram, hvori hun forsvarede deres kærlighed til hinanden.
Her skriver hun blandt andet:
- Der findes ingen objektive kriterier for, hvad der gør en person værdig til at blive elsket. Vi behøver ikke at retfærdiggøre, hvorfor vi elsker en bestemt person.
- Kærlighed diskriminerer ikke på baggrund af køn, hudfarve, religion, alder eller evner.
- Kærlighed ser ikke ens ud hver gang, du møder den. Det er aldrig acceptabelt at chikanere eller mishandle nogen på grund af, hvem de elsker.
Parret har eftersigende datet siden 2023, da Bill Belichick brød med sin kæreste, Linda Holliday, gennem 16 år.
Bill Belichick har også tidligere været gift - fra 1977 og frem til 2006 var han gift med Debby Clarke - og gennem deres knap 30 år lange ægteskab blev de forældre til tre børn, Stephen, Amanda og Brian.