Sport21. august 2024

Kæresten skiftet ud: Her er Alexandra Bøjes nye partner

Den danske badmintonspiller har været nødsaget til at skifte mixeddouble-partneren og kæresten Mathias Christiansen ud
Mathias Christiansen og Alexandra Bøje danner par uden for banen.
Mathias Christiansen og Alexandra Bøje danner par uden for banen.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mathias Christiansen og Alexandra Bøje erkender: – Det er ikke nemt for os

En bombe uden lige ramte badminton-Danmark kort inden OL. Her trak doublespilleren Mathias Christiansen sig fra netop OL, efter han havde brugt reglerne om de såkaldte "whereabouts" tre gange.

Det betyder også, at der formentlig venter en længere karantæne til den danske mixeddoublespiller, og dermed skal partneren på banen, Alexandra Bøje, ud og finde sig en ny partner.

Det har hun så nu

Det bekræfter Badminton Danmark i en pressemeddelelse.

Danskeren skal fremover spille sammen med hollandske Robin Tabeling, der ellers havde proklameret, at OL ville blive den sidste store turnering i karrieren.

Robin Tabeling and Selena Piek celebrate as they play against Algeria's Koceila Mammeri and Tanina Violette Mammeri during their mixed doubles badminton group stage match at the 2024 Summer Olympics, Monday, July 29, 2024, in Paris, France. (AP Photo/Kin Cheung)
Robin Tabeling (th.) bliver angiveligt Alexandra Bøjes nye partner på badmintonbanen.
 Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix

De planer har tilsyneladende ændret sig nu.

Partnerskiftet for Alexandra Bøje bliver en speciel omgang.

Foruden at være et par på banen, så er hun også kærester med den nu tidligere badmintonmakker Mathias Christiansen.

Om hvorvidt kæresteparret vender tilbage som mixeddoublepar, når den formodede karantæne ophører, er der ikke meldt noget ud om endnu.

Sponsoreret indhold