Sport1. september 2023

Kan du huske FC Zulu? Nu fortæller Mark Strudal ikonisk anekdote

FC Zulu blev en landeplage uden lige, da de kejtede drenge tonede frem på skærmen
Mark Strudal fik gjort FC Zulu til et yderst populært projekt. 
Mark Strudal fik gjort FC Zulu til et yderst populært projekt.
 Foto: Lotta Lemche

LÆS OGSÅ: Ragede uklar med: Nu forklarer Mark Strudal årsagen

Det blev en kæmpesucces, da TV 2 Zulu i midten af 00'erne havde premiere på programmet "FC Zulu".

Et hold af unge mænd, der absolut intet kunne med en fodbold, og seerne knuselskede dem fra start.

Den tidligere landsholdsspiller og fodboldtræner Mark Strudal fik ansvaret for at lære de knap så motoriske knægte at spille fodbold.

Den anden sæson sluttede med, at holdet skulle med den svenske pendant til FC Zulu, og det blev en vild oplevelse.

– Vi slutter af med at spille på Farum Park, og jeg tror, det er første gang, stadionet blev fyldt med 10.000 tilskuere, fortæller Mark Strudal smilende i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

– Vi skulle møde det svenske FC Zulu. Vi lagde kampen efter en Superligakamp, for så kunne det være, at der var nogle tilskuere, der ville blive og se kampen.

Og det gjorde der så.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-31/sh-01427.jpg
Simon Emil Ammitzbøll-Bille var med i første sæson af FC Zulu.
 Foto: Aller Media

"Undskyld, kan du ikke rykke dig"

FC Zulu-drengene havde godt nok oplevet en stigende popularitet igennem sæsonerne, men den aften på Farum Park blev alligevel lidt af et højdepunkt.

– Som tiden går i Superligakampen, kommer der flere og flere tilskuere på stadion. Så da de sidste Superliga-spillere forlader stadion, går de baglæns ned af trappen og tænker: "hvad sker der her, så mange har der ikke været her før?", griner Strudal.

– Mads Junker (FC Nordsjælland-spiller) går baglæns ned af trappen og går lidt ind i en af FC Zulu-drengene, Mikkel Erichsen, der ikke kender en eneste af spillerne. Mikkel skubber ham lige til side og siger: "Undskyld, kan du ikke rykke dig, jeg skal faktisk op og spille nu". Junker svarede bare "Jo jo, undskyld".

FC Zulu endte med at vinde kampen 6-0.

Mark Strudal fortæller, at holdet endte med lidt at slå deres eget projekt ihjel, da de simpelten blev for gode.

Der skulle for mange timers optagelser til, før der var nok til at lave underholdende tv.

Derfor blev det også kun til tre sæsoner.

Men Strudal og drengene mødes stadig én gang om året og snakker om de gode gamle FC Zulu-tider.

– Hvert eneste år inviterer jeg dem herhjem til mad og hygge. Det er simpelthen fantastisk at høre, hvor de er henne i deres liv i dag.

Du kan høre hele podcasten med Mark Strudal her:

Sponsoreret indhold