Sport10. oktober 2023

Kasper Dolberg møder senere ind: Er blevet far til tvillinger

Landsholdsangriberen er blevet en smule forsinket til landsholdssamlingen, men det findes der en rigtig fin og god årsag til
Kasper Dolberg er blevet far til tvillinger. 
Kasper Dolberg er blevet far til tvillinger.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Christian Nørgaard om at blive far til to: Det er fantastisk

Han er en del af den landsholdstrup, der møder Kasakhstan og San Marino den kommende uges tid.

Men Kasper Dolberg var ikke at finde med resten af holdet, selv om han skulle være mødt ind tirsdag. Det er der dog en rigtig fin årsag til.

– Dolberg kommer ind senere i dag – af lykkelige omstændigheder, fortæller Kasper Hjulmand til pressesamlingen i landsholdslejren ifølge BT.

– Han er blevet far for første gang, så han har fået lov til at blive hjemme et halvt døgn længere, så han kan se sine piger, uddyber landstræneren.

Fødslen fandt sted natten til søndag.

Kasper Dolberg og hans kæreste Lærke Julie Tranberg afslørede i juni, at de skulle være forældre til tvillinger.

Nu kan den 26-årige spydspids altså kalde sig far til to.

Dolberg har fået en fin start på indeværende sæson, hvor han har scoret fem gange i ni kampe for hans klub Anderlecht.

Han står noteret for 11 mål i 40 kampe i rødt og hvidt.

Sponsoreret indhold