Kate Abdo reagerer på kæreste-sviner: - Vil sige alt for at få opmærksomhed

En episode på direkte tv har skabt masser af debat i løbet af onsdagen.
Den skete i Champions League-studiet på CBS Sports, hvor den tidligere fodboldstjerne Jamie Carragher kom til at insinuere, at den kvindelig tv-vært Kate Abdo ikke var hende kæreste tro.
Den replik kom efter, at Abdo havde proklameret, at hun var loyal mod sit favorithold, Manchester United.
– Du er ikke loyal over for Malik!, lød modsvaret fra eksperten Jamie Carragher til tv-værten Kate Abdo med henvisning til hendes kæreste Malik Scott.
Det skulle åbenlyst have været en joke, men det endte i stedet med ret så akavet stemning i studiet på CSB Sports.
Onsdag aften kunne CBS Sports så igen åbne studiet til endnu en omgang Champions League-bold, og her havde Abdo så gjort klar til en lille raffineret hævner.
I åbningspræsentationen refererede hun til de tre eksperter, Thierry Henry, Micah Richards og så Jamie Carragher som tre brødre.
Da hun skulle præsentere netop Carragher, blev det med mere end en enkelt drilsk henvisning til kommentaren fra aftenen før.
– Så er der midterbarnet, Jamie Carragher. Bærer altid nag og vil sige hvad som helst for opmærksomhed, indledte hun til stor underholdning for de andre eksperter.
– Går han for langt nogle gange? Helt sikkert. Siger han undskyld? Ja, det gør han. Men vi har alle det der irriterende familiemedlem, vi alligevel elsker og accepterer.

Og på den måde fik Kate Abdo så svaret igen på den ret så kiksede kommentar fra fodboldeksperten.
Stemningen virkede da også noget bedre onsdag aften, en den var aftenen forinden.
Se klipper herunder: