Katrine Lunde håber på endnu en slutrunde: Men datteren kan blive en udfordring

Hun er fyldt 45 år og har været med på højeste niveau i evigheder.
Men Katrine Lunde er langt fra færdig. I hvert fald ikke hvis det er op til hende selv.
Hun bekræfter nu, at hun håber på at være med på det norske landshold, der til december skal spille VM. Det skriver Dagbladet.
Odense-spillerens familiesituation kan dog ende med at sætte en kæp i slutrundehjulet.
Hendes mand, Nikola Trajkovic er nemlig træner i den serbiske fodboldklub FK Mladost Lučani, og efter skiftet til Odense er datteren Altina hele syv timer væk hjemme i Kristiansand.
Ved EM i fjor fik Lunde midlertidigt lov til at rejse hjem til datteren undervejs. og landstræner Ole Gustav Gjekstad håber da også på, at logistikken kan gå op til december.
- Jeg håber og arbejder på, at der også er muligheder efter denne sæson, og så må hun selv bestemme, hvordan det bliver, lyder det med henvisning til både at fortsatte med håndbold generelt og VM i december.
Det vil dog formentlig kræve, at familien hjemme i Kristiansand hjælper heftigt til - som de gør det allerede nu.
Norge må i øvrigt allerede nu klare sig uden målmand Silje Solberg-Østhassel, der sidder ude af lykkelige omstændigheder.
Hun er nemlig gravid.