Sport3. januar 2025

Kepa Arrizabalaga og Andrea Martínez er blevet forældre til tvillinger

Målmanden kan se frem til at begynde 2025 med at skifte målmandshandskerne ud med bleer og sutteflasker
Kepa Arrizabalaga og Andrea Martínez er blevet forældre til tvillinger. Det fortæller de på Instagram, hvor de også afslører navnene på deres to prinsesser.
Kepa Arrizabalaga og Andrea Martínez er blevet forældre til tvillinger. Det fortæller de på Instagram, hvor de også afslører navnene på deres to prinsesser.
 Foto: Instagram

LÆS OGSÅ: Røber flere detaljer om skandale-affæren

Der er mange gode måder at slutte nytåret af på, men Kepa Arrizabalaga og Andrea Martínez sluttede den alligevel nok af på lige præcis den måde, som de allerhelst ville.

Det smukke par er nemlig blevet forældre til tvillinger.

- Den smukkeste ting i vores liv. Velkommen til verden Gala og Mía, skriver de på Instagram.

Tilbage i september afslørede den 30-årige Bournemouth-keeper, at han og modellen, som er tidligere Miss Universe Spain-vinder, skulle være forældre til tvillinger.

For halvanden måned siden kunne de så fortælle, at der voksede to små prinsesser inde i Andrea Martínez’ mave.

Og det er altså kommet frem nu, at pigerne skal hedde Gala og Mía.

I januar 2022 stod Kepa og Martínez offentligt frem som par, og i sommeren 2023 blev de gift i et overdådigt bryllup.

Det sidste halve år i Bournemouth, som Kepa er udlejet til fra Chelsea, har været rigtig positivt for målmanden, som igennem karrieren har mødt meget modvind.

Bournemouth har hentet imponerende 30 point i de første 19 kampe, hvilket er nok til en syvendeplads i Premier League.

Blot fem point fra fjerdepladsen, som giver adgang til Champions League.

Sponsoreret indhold