Sport25. september 2023

Klubben afslører nyheden: Victor Nelsson er blevet far

Victor Nelsson var ikke med i Galatasarays kamp i weekenden. Alt sammen fordi kæresten Sofie var tæt på at føde
Victor Nelsson er blevet far til en lille datter. Det skriver blandt andet landsholdsspillerens klub på de sociale medier.
Victor Nelsson er blevet far til en lille datter. Det skriver blandt andet landsholdsspillerens klub på de sociale medier.
 Foto: Natalia Kolesnikova/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Afslappet Victor Nelsson om familieforøgelse: Vi finder ud af det

Normalt er Victor Nelsson første mand på holdkortet, når Galatasaray spiller.

Men i weekendens 2-1 sejr over Basaksehir var Nelsson ikke med i truppen.

Klubben havde givet ham fri, da der var stor risiko for en akut fødsel for Victor Nelssons kæreste, Sofie Bach Christiansen.

Nu afslører Galatasaray på de sociale medier, at Sofie og Victor er blevet forældre.

- En datter blev født til vores fodboldspiller Victor Nelsson og hans kæreste Sofie.

Victor Nelsson og Sofie Bach Christiansen har gået noget stille med dørene siden de i april afslørede, at de skulle være forældre for første gang.

Men Galatasaray skriver i teksten både hvad kønnet og navnet på Victor Nelsson og Sofie Bach Christiansens barn er.

- Vi ønsker Victor og hans kæreste tillykke, og ønsker deres nyfødte datter Ella et langt, sundt og lykkeligt liv.

Ella kommer på et tidspunkt, hvor der er godt med knald på i hverdagen for Victor Nelsson.

I sidste uge tog Nelsson og Galatasaray hul på Champions League-gruppespillet, da de spillede 2-2 mod FC København på hjemmebane.

Champions League-deltagelsen, hvor man altså er kommet i gruppe med FC København, betyder også, at Nelsson senere på året skal på besøg i Danmark.

Det bliver dog først den 12. december, men meget skal da også gå galt, hvis Victor Nelsson ikke er i landsholdstruppen, der både til oktober og november skal spille i Parken.

Sponsoreret indhold