Sport2. september 2024 (opd. 3. september 2024)

Købte kæmpe villa: Daniel Aggers kone, Sofie Agger, flyttede ikke med

Herrelandsholdets assistenttræner og hans kone deler tilsyneladende ikke længere adresse
Daniel og Sofie Agger til velgørenhedsgalla i Tivoli tilbage i 2019.
Daniel og Sofie Agger til velgørenhedsgalla i Tivoli tilbage i 2019. I maj i år meldte han flytning til kendisparrets nye palæ i Valby, hvilket hun og børnene ikke gjorde.
 Foto: Thomas Laursen

SENESTE: Nu taler Daniel Agger om sin krise

Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Daniel Agger spenderer formue på luksusvilla

Daniel og Sofie Agger, der blev gift i 2010, deler tilsyneladende ikke længere adresse.

Et opslag i folkeregistereret afslører, at den tidligere landsholdsstjerne tilbage i maj ændrede sin adresse fra parrets fælles hjem, en gigantisk herskabslejlighed i hjertet af Frederiksberg, til en ikke mindre imponerende luksusvilla i Valby.

Konen og børnene flyttede ikke med.

Daniel Agger og hustruen pungede 38,5 millioner kroner ud for huset på 325 kvadratmeter med otte værelser og ejer i følge tinglysningen villaen sammen.

Daniel Agger og Sofie Agger har børnene Mason, Jamie og Billy. Og de tre børn har sammen med Sofie Agger i dag adresse i parrets lejlighed på Frederiksberg på 275 kvadratmeter.

Daniel og Sofie Agger tilbage i 2018 under et aftensselskab for kunst og kultur i Drabantsalen på Christiansborg Slot.
Daniel og Sofie Agger tilbage i 2018 under et aftensselskab for kunst og kultur i Drabantsalen på Christiansborg Slot.
 Foto: Dan Mariegaard

Lejligheden betalte han hele 12 millioner kroner for i 2017. Tre år tidligere smed Daniel Agger i øvrigt 7,5 millioner kroner for en nabolejlighed på samme etage, som han fortsat ejer.

SE og HØR har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Sofie Agger, der dog ikke har reageret på hverken telefoniske henvendelser eller tekstbeskeder.

SE og HØR har også forsøgt at få en kommentar fra Daniel Agger, hvilket i skrivende stund heller ikke har været muligt.

Det er i dette meget grønne og luksuriøse område af Valby, at Daniel Agger nu har sin adresse.
Det er i dette meget grønne og luksuriøse område af Valby, at Daniel Agger nu har sin adresse.
 Foto: Skråfoto

En kæmpe kasse

Det er en luksusvilla på 325 kvm. med otte værelser, som Daniel Agger i maj flyttede sin adresse til.

Daniel og Sofie Agger overtog ifølge Tingbogen rødstensvillaen i Valby 1. maj 2023.

Ejendommen var sat til salg for 45 mio. kr., så det lykkedes den tidligere Liverpool-spiller at forhandle sig til et betragteligt nedslag.

Villaen ligger på en stille og dyr villavej få huse fra cremedronningen Andrea Elisabeth Rudolphs monstervilla.

Sangeren Mads Langer boede et par matrikler derfra, indtil han solgte til Jeppe Rindom, stifteren af betalingskortet Pleo.

39-årige Daniel Agger blev i begyndelsen af august ansat som ny assistenttræner for herrelandsholdet.

Agger nåede i sin egen karriere at spille 75 landskampe for Danmark.

Derudover nåede han at spille i klubber som Liverpool FC og Brøndby IF, og senest har han været cheftræner i HB Køge.

Sponsoreret indhold