Sport23. juni 2023

Kommer kæresten snart hjem til Philine? Jacob Bruun Larsen sat til salg

Ifølge Ekstra Bladet forsøger den tyske klub Hoffenheim at komme af med den danske angriber
Philine skal muligvis snart til at rejse et andet sted hen end Tyskland, hvis hun vil besøge sin kæreste.
Philine skal muligvis snart til at rejse et andet sted hen end Tyskland, hvis hun vil besøge sin kæreste.
 Foto: Dan Mariegaard

Han bor til daglig i Tyskland, men det kan være, at Philine Roepstorffs kæreste, Jacob Bruun Larsen, snart skal finde en ny adresse at bo på.

Ifølge Ekstra Bladet kan fodboldspilleren snart være fortid i sin tyske klub Hoffenheim.

Jakob Bruun Larsen kan sågar erhverves for, hvad der må siges at være en slik i moderne fodbold. Blot 15 millioner kroner skal den tyske klub kræve ifølge det danske medie.

Den er en sjat under de 100 millioner kroner, som klubben for tre et halvt år brugte på ham.

Angriberen har kontrakt med Hoffenheim frem til sommeren 2024. Skal klubben have penge for ham, er det derfor ved at være sidste chance for at sælge.

Jakob Bruun Larsen har været plaget af skader i flere sæsoner, hvilket også resulterede i, at han blot scorede et enkelt mål i sæsonen, der netop er slut.

Hvor fremtiden, hvis et salg skulle komme på plads, bringer parret hen, synes Ekstra Bladet ikke at have nogen ide om.

Bruun Larsen har tidligere flirtet med danske FCK, der i så fald vil bringe Jakob hjem til Philine og hovedstaden.

Her befinder parret sig også i disse dage, fremgår det af Philines Instagram-profil.

Selvsamme profil kom pludselig under 400.000 følgere tilbage i maj, hvilket ikke huede influenceren.

Sponsoreret indhold