Kongehuset bekræfter: Kong Frederik deltager i VM-fejringen
Så står den på guldfest
LÆS OGSÅ: En vaskeægte guldweekend: Kevin Møller er blevet far igen
Ville kong Frederik dukke op i Unity Arena i Oslo søndag aften eller ej?
Det var spørgsmålet inden VM-finalen mod Kroatien blev fløjtet i gang, og svaret endte med at være nej.
Men Nikolaj Jacobsens tropper får alligevel lov til at fejre det historiske VM-guld sammen med kong Frederik.
Kongen deltager nemlig i guldfejringen på Rådhuspladsen mandag eftermiddag.
Det fremgår af kongehusets kalender.
- H.M. Kongen deltager i fejring af herrelandsholdet i håndbold. Københavns Rådhus, kl. 16.25.
Håndboldherrerne lander i Københavns Lufthavn cirka 15.10, og lidt mere end en halv time efter er der afgang til Rådhuspladsen.
Her er hele planen
15.10: Håndboldherrerne lander i Københavns Lufthavn.
15.45: Afgang fra lufthavnen til Rådhuspladsen.
Ruten er således:Københavns Lufthavn – Amager Strandvej – Saltværksvej – Amager Landevej – Amagerbrogade Amager Boulevard – Langebro – H.C. Andersens Boulevard – Rådhuspladsen.
16.35: Det danske hold ankommer til Københavns Rådhus, hvor fans har mulighed for at byde dem velkommen.
16.45: Spillerne blev ledsaget ind i festsalen, og det officielle arrangement i festsalen starter og indeholder taler og hyldest.
17.15: Holdet træder ud på balkonen.
17.30: Spillerne går mod hovedindgangen, hvorefter håndboldfans har mulighed for at hylde landsholdet på Rådhuspladsen.
17.50: Landsholdet forlader Rådhuspladsen igen.
Kilde: TV2
SE og HØR er på plads ved Københavns Rådhus, når VM-guldet skal fejres fra 16.35.