Kyle Walker droppet af konen: Nu reagerer hun
LÆS OGSÅ: Holger Rune nægter at svare: Det er privatliv
De blev gift for to år siden efter at have været et par i mange år.
Sammen har de tre børn, men nu virker det til at være slut mellem fodboldstjernen Kyle Walker og konen Annie Kilner.
Fodboldhustruen fortæller i hvert fald på Instagram, at hun har besluttet sig for at holde en pause fra forholdet.
– Jeg deler det her som et svar på den stigende medieinteresse omkring mit ægteskab med Kyle og for at beskytte min familie imod den intense opmærksomhed, indleder hun beskeden i en story.
– Desværre, efter mange års ægteskab og tre vidunderlige børn, har jeg valgt at tage noget tid væk fra Kyle, uddyber hun.
Kyle Walker og Annie Kilner blev forlovet i 2020 og gift i 2022, men fandt allerede sammen i teenageårene.
Undervejs har forholdet oplevet en del bump på vejen.
Blandt andet, da Kyle Walker i 2019 var utro med realitystjernen Laura Brown fra den britiske udgave af "Ex on the Beach".
De to løste dog udfordringerne og blev sammen – indtil nu.
Sammen har de børnene Riaan, Roman og Reign.