Sport1. december 2022

Landstræner siger op efter VM-exit

Roberto Martinez, der er Belgiens landstræner, har netop valgt at fratræde sin stilling
Belgiens landstræner Roberto Martinez.
Belgiens landstræner Roberto Martinez.
 Foto: Ritzau Scanpix

Belgien er færdig ved VM, og det er Roberto Martínez også som landstræner.

Den belgiske landstræner har sagt sit job op umiddelbart efter 0-0-kampen mod Kroatien torsdag. Resultatet medfører, at Belgien ikke går videre ved verdensmesterskaberne i Qatar.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

49-årige Martinez nåede at være belgisk landstræner i seks et halvt år efter at have fået jobbet i august 2016.

I alt nåede spanieren at stå i spidsen for Belgien i 79 kampe.

I 2018 førte han Belgien til VM-bronze.

Sponsoreret indhold