Lars Rasmussen råbte efter hjælp: Ville ikke leve længere
En dag i 2013 var det ved at gå helt galt.
Udadtil har han altid været den smilende gavtyv med de rappe replikker og de frække afslutninger.
Men efter den aktive karriere gik på hæld, kom er nogle usynlige fjender, omverdenen ikke kendte til.
Dem fortæller den tidligere landsholdsspiller Lars Rasmussen om i sin nye bog ”WHAT THE FUCK, LARS?”.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
En mandag morgen i 2013 var Lars så langt ude, at han ikke havde lyst til at leve længere. Han vågner tidligt om morgenen og er helt ude af sig selv.
Den morgen sætter han lidt ord på over for Ekstra Bladet.
– Jeg går ud på badeværelset, og der er mange år, der har hobet sig op. Jeg har ingen grund til at være her mere. Jeg går ud i køkkenet og tager en kniv. Jeg stikker den direkte herop (halsen, red). Heldigvis efter fem sekunder mindes jeg at sige, ”svagheden i Lars skal ikke vinde over styrken i Lars”, lyder det til mediet.
Herefter kaster han kniven ud af køkkenvinduet og stopper dermed, hvad han har gang i.
I 2015 var han endelig klar til at modtage professionel hjælp. Men her lød det, at der var ville gå fire til seks måneder.
Og så lang tid mente han ikke, han kunne vente.
– Jeg var jo fucked op. Jeg anede ikke, hvad der var galt med mig, før jeg blev udredt for mine diagnoser Autisme og adhd. I dag forstår jeg, at jeg kunne være for meget, lyder det blandt andet i bogens forord.
Diagnosen fik i 2015, og siden da er livsglæden vendt tilbage.
Han har blandt andet fundet sig en sød kæreste, der har sendt ham på en lyserød sky.
Tidligere i år mistede den tidligere fløjspiller sin far, Per Rasmussen, der ligesom Lars og broren Kim alle er store navne inden for håndbolden.
Per Rasmussen blev 79 år gammel.