Lisa Müller bodyshamet i bikini på sociale medier
34-årige Lisa Müller delte lørdag en række billeder af sig selv på det sociale medie Instagram.
Her nød hun solen og vandet i en orange bikini, og hun skrev i billedeteksten, at hun "slapper af efter en tid med meget stress".
Men hvis formålet var, at få lidt støtte eller opbakning fra sine over 226.000 følgere, ja, så havde opslaget desværre den modsatte effekt.
Kort efter væltede det nemlig ind med negative kommentarer - hovedsagligt omkring hendes krop. Det fortæller fru Müller i et opfølgende opslag, hvor hun svarer igen på de negative kommentarer.
- Jeg bliver ret ked af det, når nogen skriver, at de ikke kan lide det, de ser, og jeg er ret overrasket over, at man i princippet mener, at man skal give sin negative holdning til kende til alt.
- Det behøver ikke at være stødende på nogen måde, lyder opfordringen fra Müller.
Hun skriver desuden, at hendes BMI ligger inden for normalen. Dagligt rider hun dressur, hun løber 15 kilometer tre gange om ugen og træner til et halvmaraton i september.
- Jeg behøver ikke retfærdiggøre og forsvare mig selv, og hvordan jeg har det bedst. Alle bør føle sig godt tilpas i deres krop og skal ikke opleve mobning på grund af deres udseende. (Desuden ved ingen, om der er en sygdom – ikke for mig!), understreger hun.
Lisa Müller bliver i kommentarene til det første opslag beskyldt for både at være "usund" og for at være for tynd. Flere mener også, at hun ser decideret "mager" og ikke rask ud.
Men den slags vil fodboldfruen altså gerne frabede sig.
Afslutningsvis sender fru Müller en stikpille afsted til de mange kritikere: For hvis de får det bedre af at nedgøre andre, så er hun "glad for, at kan hjælpe dem", skriver hun med en slet skjult portion sarkasme.
Udover at deltage i forskellige dressurturneringer, arbejder Lisa som hestetræner. Thomas og Lisa ejer desuden en hestefarm, og Bayern-stjernen har angiveligt en yndlingshest ved navn 'Dave'.