Sport1. august 2024

Louise Burgaard vælter ind i mixedzone med hænderne fulde: Særlig levering fra forældrene

Det var en glad og langtfra tomhændet dansk landsholdsback, der mødte pressen efter sejren mod Tyskland
Louise Burgaard i OL-byen. 
Louise Burgaard i OL-byen.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Louise Burgaard afslører: Snakkede med sportspsykolog efter Norge-kamp

Normalt skal spillerne lige have sagt tak for kampen til modstanderne og måske endda lave et enkelt tv-interview, inden de møder den resterende presse.

Nogle gange er det med is på skadede lemmer. Andre gange med en en vanddunk i den ene hånd.

Meget sjældent sker det, at de tropper op med hænderne fyldt med ting, der intet har med håndbold at gøre.

Men det gjorde Louise Burgaard efter kampen mod Tyskland.

Der var nemlig kommet en helt specielt levering fra nogle af dem hjemmefra.

– Det er rugbrød! Det er mine forældre, der har haft det med, fortæller hun til SE og HØR i den kompakte hal i Paris og tilføjer:

– Det er altid rart at have rugbrød og makrel på værelset, når man skal over i madhallen for 120. gang. Så kører det.

Landsholdsbacken var da også hurtig til at finde sine forældre blandt publikum efter kampen.

Der blev først sendt vink og luftkys afsted, inden levering af den essentielle rugbrød fandt sted.

Der er da også rigeligt at glæde sig over.

Foruden det fine besøg fra familien, så har Burgaard og resten af holdet nu sikret sig en plads i kvartfinalen.

Den sidste grupperunde, der spilles på søndag, kommer til at afgøre, hvilken modstander der venter.

Sponsoreret indhold