Madeleine Dupont taler ud om nøgenkalenderen: Her blev billederne taget
LÆS OGSÅ: Forlod familien og Danmark som 15-årig
De danske curlingkvinder blev haglet ned efter deres femteplads under OL 2010 i Vancouver.
Årsagen var nemlig ikke så meget, at man endte på en femteplads. Men mere fordi den særdeles omtalte ”Fire on Ice”-kalender løb med overskrifterne op til de olympiske lege.
Her poserede blandt andre den danske kaptajn Madeleine Dupont topløs. Og det behagede ikke den daværende Team Danmark direktør Michael Andersen.
En nu 35-årig Madeleine Dupont har netop gæstet SE og HØR sportspodcasten ”Af banen”. Og her sætter hun blandt andet ord på den omdiskuterede kalender.
Billederne blev taget af kaptajnens meget gode veninde og kom altså ud et par uger før OL.
Men det viser sig nu, at billederne blev taget lang tid før, OL overhovedet gik i gang.
- Det sindssyge er, at de billeder som en af mine meget gode veninder har taget, bliver taget måske halvandet år i forvejen.- Og så kommer det ud tre eller fire uger før OL.
- Det kunne der godt lige have været en marketingsperson inde over, siger Madeleine Dupont i SE og HØR sportspodcasten ”Af banen” og fortsætter.
- Det gav opmærksomhed, men nok ikke den rigtige form for opmærksomhed.
Tidligere har Madeleine Dupont skudt rygterne fra Michael Andersen ned om, at kalenderen var skyld i femtepladsen.
En holdning, som hun også holder fast i den dag i dag.
Hun skænkede det nemlig ikke en tanke og mener i stedet, at Michael Andersen dengang burde have vidst bedre som Team Danmark-direktør.