Sport19. juli 2022

Mads Pedersen i kamp med Skat: Tour-heltens hemmelighed

Tour-rytteren dropper hjemmet i Holbæk – og flytter til Schweiz efter en strid med myndighederne
Mads Pedersen
Den tidligere verdensmester Mads Pedersen, 26, kunne forleden vise hele Tour-feltet, hvor han bor, da løbet gik igennem Holbæk. Snart skal man køre forbi Schweiz for at besøge pedalatleten.
 Foto: Kasper Wenstrup

Tølløse-knægten Mads Pedersen, som for tiden brænder de franske landeveje af, har grundlagt sine cykelben på de danske cykelstier og landevejene omkring Holbæk.

Han har boet i området nær barndomshjemmet hele sit liv – også selv om mange andre danske cykelryttere er flyttet ud af landet for at få bedre træningsmuligheder og lavere skattetryk.

Men dette efterår er det slut med den danske adresse for den 26-årige tidligere verdensmester.

Han flytter nemlig til Schweiz – og hovedårsagen hedder Skat.

Mads Pedersen og Lisetee
Med til Schweiz tager Mads sin frue, Lisette. – Vi tager oplevelsen sammen nu. I to til tre år – det skal også være nu, inden vi stifter familie, siger han til B.T.
 Foto: Kasper Wenstrup

Fanget i gråzone

Det er ikke skatteprocenten som sådan, der generer den danske cykelstjerne.

Mads Pedersen og Mette Frederiksen
Siden sin sejr ved VM for tre år siden, har Mads Pedersen været en af de største sportsstjerner med adresse i Danmark.
 Foto: Claus Fisker

Han har i årevis været i strid med skattemyndighederne i en sag, som senere i år skal for Landsskatteretten.

Baggrunden ligger i Mads Pedersens ansættelsesforhold med sit amerikanske hold, Trek-Segafredo.

Pedersen anser sig selv for at være en selvstændig, mens Skat mener, at han er almindelig lønmodtager.

Forskellen på de to ting er, om Mads kan trække trænere, fysioterapeuter, rådgivere og transport fra i skat.

Mads Pedersen
Danskeren har lige underskrevet en ny treårig kontrakt med sit hold, Trek-Segafredo. De fremtidige lønkroner får han mere ud af, når han bliver underlagt de schweiziske skattemyndigheder.
 Foto: Mikael Rieck

– Nu er jeg er fanget i en gråzone. Er jeg lønmodtager eller ej?

Jeg skal eksempelvis bruge et cvr-nummer for at tegne en forsikring. Det kan jeg ikke gøre lige nu – de almindelige selskaber vil ikke forsikre mig, fordi jeg laver farlig sport, har rytteren sagt til B.T.

Vil tjene til pensionen

Sagen har kørt frem og tilbage i det danske skattesystem i årevis.

– Det irriterer mig helt vildt, at det skal tage så lang tid. Det er hele håndteringen af sagen, der har taget lang tid – og mange rykkere for at få det bindende svar fra Skat.

Siden sin sejr ved VM for tre år siden, har Mads Pedersen været en af de største sportsstjerner med adresse i Danmark.
Siden sin sejr ved VM for tre år siden, har Mads Pedersen været en af de største sportsstjerner med adresse i Danmark.
 MadsP Pedersen og

Det er rigtig frustrerende, når man prøver at gøre det rigtige, siger Mads Pedersen, som nu altså har taget den endelige beslutning om at forlade landet.

– Rent egoistisk set, så handler det om, at jeg vil optimere min egen økonomi.

Så jeg står i den bedst mulige økonomiske situation, når min karriere er slut, fortæller den velkørende Tour de France-rytter.

Sponsoreret indhold