Magnus Carlsen afslører lynforelskelse: Flyttede sammen efter tredje date

LÆS OGSÅ: Magnus Carlsen gift: Se billederne fra den store dag
Magnus Carlsen (34) blev i januar gift med partneren Ella Malone, som han ellers har yndet at holde en smule hemmelig.
Nu vælger han så alligevel at dele lidt ud af historien om deres forhold - blandt andet hvor hurtigt de besluttede sig for at flytte sammen.
Det gør han i podcasten "BotezLive" ifølge Dagbladet, da han bliver spurgt ind til, hvornår han vidste, at det var Ella Malone (26), han ville have.
- Jeg tror, vi begge forstod det ret hurtigt. Vi kastede os egentlig bare ud i det, og vi flyttede sammen allerede efter tredje date. Så har vi ikke set os tilbage lige siden, og vi har brugt størstedelen af tiden sammen lige siden. Det har været fantastisk, lyder det fra den norske skakstjerne.

Han fortæller desuden, at parret planlægger på sigt også at få børn.