Sport3 timer siden
Magnus Saugstrup havde sønnen med på lægterne: - Han betyder alt for mig
Den danske anfører havde fornem støtte med på tribunen under finalen. Sønnen Sigurd sad nemlig og heppede
Sigurd er en sej knægt, der her krammer far Magnus Saugstrup efter at have overværet kampen sammen med farfar.
Foto: Kaspar WenstrupHan er end ikke blevet tre år endnu, men lille Sigurd var alligevel på plads i Unity Arena i Oslo til VM-finalen.
Her sad han på skødet af farfar Jesper og sendte ellers livlig støtte afsted mod farmand Magnus.
Og det var stort for den danske anfører, at sønnike kunne være med til at opleve VM-guldet komme i hus.
- Ja, han er med. Han er heldigvis i godt humør. Han kan også godt lide guld, fortæller Saugstrup til SE og HØR efter kampen.
Store som små i rødt - kom så Danmark! Her er det Sigurd, som sidder på armen af sin farfar Jesper, mens far og søn Magnus Saugstrup spiller.
Foto: Kaspar WenstrupEr det stort at han får lov til at opleve det på den måde?
- Ja, selvfølgelig er det det. Han betyder sammen med resten af min familie alt for mig, så det er et kæmpe plus, at han er her.