Marcos Llorente og Patricia Noarbe afslører kønnet: Venter en …

LÆS OGSÅ: Dansk stjernes store weekend: Er blevet gift
Glæden var ikke til at skjule på Patricia Noarbes opslag i sidste uge, da hun fortalte, at hun og manden Marcos Llorente venter deres første barn.
Men både på opslaget, og på hendes story dagen efter, afslørede hun ikke, hvad de venter sig.
Det gør Marcos Llorente nu på Instagram.
Atlético Madrid-stjernen har delt en video optaget i parrets have, hvor de har inviteret et hav af familie og venner.
Til trods for, at Llorente gør sig som fodboldspiller på højeste niveau, er det dog med specielt designede golfbolde og golfkøller, parret vælger at afsløre kønnet.
Her står både Marcos Llorente og Patricia Noarbe klar til at svinge køllen, og da golfkøllen rammer golfbolden, ryger det ud med lyserød røg.
Parret skal altså være forældre til en pige.
Og det ser de begge ud til at være meget glade for, da der både bliver delt krammere og kys ud.
Publikum går også mere eller mindre amok over nyheden om, at der vokser en pige inde i Patricia Noarbes mave.
Torsdag må 29-årige Marcos Llorente igen skifte golfkøllen ud med fodbolden.
Her tager Atlético Madrid mod Yussuf Poulsen og RB Leipzig i første runde af Champions League.