Sport8 timer siden

Marsel Terteryan indlagt med nyresvigt: - Kunne ikke stoppe med at kaste op

Den danske-armenske MMA-kæmper måtte bæres ud af buret
Marsel Terteryan havde det forfærdeligt efter kampen mod Nathan Massey, men kunne i det mindste løfte armen som tegn på at have vundet.
Marsel Terteryan havde det forfærdeligt efter kampen mod Nathan Massey, men kunne i det mindste løfte armen som tegn på at have vundet.
 Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

I lørdags løb Airtox Dominance Fighting Championship 3.0 i KB Hallen, og især en af kampene endte yderst dramatisk.

Da Marsel Terteryan og Saeid Najafian havde tæsket løs på hinanden i tre modbydelige omgange måtte begge kæmpere nemlig bæres ud af buret.

Det skriver Ekstra Bladet, der efterfølgende har talt med førstnævnte.

Og hvis det så dramatisk ud under eventet, så fortsatte de efterfølgende timer i samme dur for Terteryan, der måtte lade sig indlægge på hospitalet.

Og det med noget så slemt som en omgang nyresvigt.

- Efter kampen havde jeg det rigtig skidt. Da jeg kom hjem, så kunne jeg ikke stoppe med at kaste op. Der tænkte jeg, at jeg skulle finde ud af, hvad der var galt. Jeg plejer at være brun i ansigtet, men da jeg kom ind på hospitalet, var jeg helt grå.

Han fortæller videre, at han i flere uger op til kampen har gået og haft det dårligt.

Og turen på hospitalet var nok en god idé.

Lægen havde i hvert fald aldrig set så høje tal, tilføjer han.

Terteryan kunne nyresvigten til trods glæde sig over, at han vandt det dramatiske opgør.

Sponsoreret indhold