Sport30. juni 2024

Mathias Gidsel og kæresten holder ferie i Danmark: Ser ikke familien meget

Landsholdsstjernen har nydt et par ugers ferie i Danmark med både kæresten, familie og venner, inden det går løs til OL i slutningen af juli
Mathias Gidsel har nydt sin ferie i Danmark. 
Mathias Gidsel har nydt sin ferie i Danmark.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Her er Mathias Gidsels hemmelige kæreste

Det har været en lang og hård sæson for Mathias Gidsel i det tyske, hvor der ikke har været meget plads til at trække stikket og slappe af.

Derfor har det også været tiltrængt med tre ugers ferie med kæresten Katrine.

En ferie, de har valgt at holde hjemme i Danmark.

– Det er klart, at vi er ikke meget hjemme, og det er også derfor, at vi har valgt at tilbringe sommerferien hjemme i Danmark, så vi kan få set familie og venner. Det sker ikke så meget, når sæsonen er i gang, fortæller han til SE og HØR.

De tre ugers ferie blev dog erstattet af en landsholdssamling, og så var det igen væk fra kæreste og familie.

Sådan er det meget i løbet af en sæson, hvor lange rejser og mange kampe fylder en del for den danske landsholdsstjerne.

Ikke desto mindre, så trives han og kæresten i den tyske hovedstad.

– Vi er stadig meget glade for det, og har det rigtig godt dernede. Sproget sidder der også nu, så det gør det lidt nemmere i hverdagen, siger han og tilføjer:

– Vi har fået os en rigtig god dagligdag dernede, og på mange fronter er Berlin jo "second to none", så det er skønt.

Mathias Gidsel kan nyde et par uger endnu, inden turen går til Paris, hvor sommeren OL afholdes.

Sponsoreret indhold