Sport3. september 2024

Medie: Her skal Sven-Göran Eriksson begraves

Der er nu planlagt begravelse for den ikoniske fodboldtræner
Sven-Goran Eriksson blev 76 år. 
Sven-Goran Eriksson blev 76 år.
 Foto: Nicolas Asfouri/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sven-Göran Eriksson uhelbredelig kræftsyg: Nu reagerer datteren

Den 26. august gik Sven-Göran Eriksson bort efter i en længere periode at have kæmpet med en alvorlig kræftsygdom.

Han blev 76 år.

Nu er det så fastlagt, hvor og hvornår begravelsen finder sted. Det skriver Aftonbladet.

Ifølge mediet kommer begravelsen til at foregå den 13. september i den svenske by Torsby i Värmland.

Begravelsen vil blive efterfulgt af et privatarrangement for familien, hvor der vil blive afholdt taler og spillet musik.

Det svenske trænerikon har tidligere givet udtryk for, hvad han ønsker, der skal ske med ham, når han døde.

I dokumentarserien "Svennis" fortæller han, at han ønsker at få spredt sin aske ud over søen Fryken, der også ligger i Värmland.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-03/20240831-211755-2-1920x1307web.jpg
Sven-Goran Eriksson blev hyldet på flere stadions efter dødsfaldet. Blandt andet med en stor tifo på Stadio Olympico i Rom.
 Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tidligere engelske landstræner blev diagnosticeret med uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen i foråret sidste år.

Han nåede at være træner i storklubber som storklubber som Lazio, Benfica, Roma og Fiorentina.

Sponsoreret indhold