Sport15. juli 2024

Medie: Lamine Yamal poserede med kæresten efter EM-triumfen

Den 17-årige superstjerne lod 20-årige Alex Padilla holde Yamals ”Young Player of the Tournament”-trofæ efter kampen. Det har mere eller mindre bekræftet forholdet mellem de to unge spaniere
Lamine Yamal havde både familien og 20-årige Alex Padilla med på banen for at fejre Spaniens EM-guld. Sidstnævnte viser sig at skulle være Yamals kæreste.
Lamine Yamal havde både familien og 20-årige Alex Padilla med på banen for at fejre Spaniens EM-guld. Sidstnævnte viser sig at skulle være Yamals kæreste.
 Foto: Christian Charisius/AP/Ritzau Scanpix & Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Dansk landsholdsstjerne er blevet forlovet

Det er ikke mange, der kan prale af at have et vildere cv som 17-årig end spanske Lamine Yamal.

Lørdag fyldte den spanske stjerne 17 år, og bare dagen efter vandt han EM-finalen med Spanien, da de slog England med 2-1.

Efter turneringen blev Yamal endda kåret som turneringens bedste unge spiller, da han i løbet af slutrunden havde scoret et enkelt mål og leveret fire assists – endda en enkelt af dem i søndagens finale.

Alle øjne var derfor af gode grunde også på FC Barcelona-stjernen under fejringen, og her viste det sig også, at han havde en sød gæst med på banen.

For når et landshold vinder en slutrunde som f.eks. EM eller VM, eller når et klubhold vinder turneringer som Champions League, er det kutyme, at familie og partnere til spillerne kommer med på banen for at fejre triumfen.

Sådan var det også for Yamal, der både havde lillebror og far med på banen.

Men også en mørkhåret kvinde.

Den kvinde er ifølge adskillige udenlandske medier den 20-årige Alex Padilla – Lamine Yamals kæreste.

Alex Padilla er da også iført en spansk landsholdstrøje med ”Lamine Yamal” på ryggen, og så får hun lov til at holde Yamals ”Young Player of the Tournament”-trofæ, imens de poserer sammen til et billede.

20-årige Padillas TikTok er sidenhen eksploderet.

Her har hun fået et par hundrede tusinde følgere, og følges mandag morgen af 287.000.

Ifølge Mundo Deportivo er Alex Padilla studerende, og så har hun ligesom Yamal en hverdag i Barcelona.

Lamine Yamal følger blot to personer på TikTok, og her skulle Padilla angiveligt være den ene af de to.

Lamine Yamal med kæresten og familien

Sponsoreret indhold