Sport31. juli 2024 (opd. 31. juli 2024)

Medier hylder Jules Bouyer: "Let som en fjer og stiv som et bræt"

Medier og fans hylder den franske udspringer Jules Bouyer – og ikke mindst det store indhold i hans minimale badebukser
Medier og fans hylder den franske udspringer Jules Bouyer – og ikke mindst det store indhold i hans minimale badebukser.
Medier og fans hylder den franske udspringer Jules Bouyer – og ikke mindst det store indhold i hans minimale badebukser.
 Foto: Abdullah Firas/Shutterstock/Ritzau Scanpix

”Flot fransk pølse”. ”Bouyers buldrende baguette”. Og ”Jules jumbo­croissant”.

Ja, de kreative ord står i kø, når snakken falder på den franske OL-udspringer Jules Bouyer, der lige nu kæmper om medaljer i Paris.

For både medier og fans har svært ved at overse, at den 22-årige elitesvømmer har mere end svært ved at gemme indholdet i sine minimale badeshorts.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-07-31/Skaermbillede-2024-07-31-kl.-15.04.42.png
Det er dette billede, der har fået flere til tasterne.

Særligt et billede – hvor franskmanden er hoppet på land og poserer i sin blårøde badebuks – har fået mange til tasterne. Billedet har blandt andet fået det amerikanske medie New York Post til at konkludere, at Jules Bouyer er "Let som en fjer og stiv som et bræt".

Den veludrustede vandmand kvalificerede sig til de olympiske lege tidligere på året, efter han havde deltaget i det såkaldte World Diving Championships i Doha. Her endte han med at springe sig til en flot femteplads.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-07-31/Skaermbillede-2024-07-31-kl.-14.57.42.png
Det amerikanske medie New York Post konkluderer, at Jules Bouyer er "Let som et fjer og stiv som et bræt".
 Foto: New York Post

Den kommende tid skal Jules Bouyer forsøge at imponere i både tremeterudspring og mændenes synkronfinale.

Og her må vi altså ganske meget forvente, at alle har blikket stift rettet mod Jules Bouyers bule … øhm … badebuks.

Sponsoreret indhold