Mere end 26.000 følger profilen: Falsk Jonas Vingegaard-profil skaber fortsat problemer
- Den her falske profil har været oppe i et år. Jeg er chokeret over, at den endnu ikke er blevet fjernet. Personen kan få 26.000 mennesker til at tro, at Jonas har sagt noget, som han ikke har sagt og det er farligt.
Sådan skriver den 25-årige YouTuber og cykelentusiast Benji Naesen på Twitter.
I næsten et år har Benji Naesen forsøgt at forklare folk, at der er en falsk Jonas Vingegaard-profil i omløb på Twitter.
Profilen skrev sit første tweet under Tour de France 2022, og efter profilen havde været stille siden sidste års Tour de France, kom der under dette års Tour de France to tweets mere op.
Det har fået flere til at hoppe direkte i fælden om, at det rent faktisk er Jonas Vingegaard som sidder og skriver det hele.
Ser man i kommentarfeltet på den falske profils tweets, er der en god blanding mellem folk som tror, at Vingegaard skriver det hele og folk som advarer mod netop denne falske profil.
Den danske dobbelte Tour de France-vinder har tidligere ikke lagt skjul på, at han ikke bruger meget tid på de sociale medier, da det simpelthen er ”spild af tid”.
Jonas Vingegaard er dog både at finde på Facebook og Instagram, men han skulle altså ikke være aktiv på Twitter.
Det er ikke kun Benji Naesen af "cykelinfluenceren" på Twitter som har forsøgt at advare om den falske profil. Indtil videre har der ikke været noget held med at få lukket profilen.
Og nu er Naesen blevet blokeret af den falske Vingegaard.