Sport15. september 2024

Mette Cornelius deler stort nyt med ægtemanden: Starter firma sammen

Den nu tidligere sportsvært starter eget firma sammen med sin mand, den tidligere kommunikationschef i FC København Jes Mortensen.
Mette Cornelius og Jes mortensen starter firma sammen.
Mette Cornelius og Jes mortensen starter firma sammen.
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det har været et par hektiske måneder i Mette Cornelius og Jes Mortensens liv.

For bare få måneder siden havde ægteparret jobs som henholdsvis sportsvært på Discovery og kommunikationschef hos FC København.

Men på kort tid blev de begge opsagt, og stod så uden arbejde.

Men nu er der spændende nyt på den front – for dem begge.

Det afslører Mette Cornelius i et længere skriv på X.

Parret har nemlig valgt at slå pjalterne sammen rent professionelt.

De to har startet et kommunikationsfirma sammen.

En beslutning, der kommer efter store overvejelser om fremtiden.

- Vi er gået med friheden og følelsen af, at der ligger en mulighed i det sammentræf, at vi begge står uden arbejde for første gang i vores voksne liv, skriver hun og tilføjer:

– Derfor er vi fra i dag direktører i vores eget fælles firma, og vi håber, det bliver en bragende succes fra dag 1, lyder det blandt andet fra den tidligere tv-vært.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-27/20221010-133728-L-1920x1280we.jpg
Jes Mortensen (tv) har en fortid som kommunikationschef i FCK.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Byd velkommen til vores fjerde fælles baby "Human Touch Media" – medieproduktion, medierådgivning og medietræning fra og med en menneskelig vinkel, lyder beskrivelsen af parrets nye selvstartede firma.

Der mangler dog stadig lidt, inden det for alvor kan skydes i luften.

Blandt andet en hjemmeside, der stadig er under udvikling.

Sponsoreret indhold