Sport29. december 2023

Michael Valgren kunne ikke bevæge sig: Hustruen holdt lægens dom hemmelig

Den danske cykelrytter Michael Valgren styrtede så voldsomt, at det kunne have kostet ham livet
Ifølge lægerne skal Michael Valgren være glad for, at hun igen kunne holde om sine børn. 
Ifølge lægerne skal Michael Valgren være glad for, at hun igen kunne holde om sine børn.
 Foto: Kaspar Wenstrup

2022 var et ikonisk år for dansk cykling. Det var nemlig første gang, ar feltet kom forbi Danmark.

Men af de helt store danskere, vi ikke så til start ved Tour de France i Danmark, var Michael Valgren.

Få dage forinden gik det nemlig helt galt for ham på en nedkørsel i løbet Route d´Occitanie. Han styrtede voldsomt, og det kunne have kostet ham livet.

I dag er han tilbage på sadlen, og TV 2 SPORT har snakket med hovedpersonen og hans hustru Sissel Valgren Hundahl om styrtet, der kunne have ændret alt for den danske cykelrytter.

Og her fortæller konen, at der faktisk er noget, hun aldrig har fortalt ham om.

Nemlig den besked, hun fik fra lægestaben.

– Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har fortalt dig, at din holdlæge ringer, efter han har set dig første gang (efter styrtet, red.), siger hun og fortæller lægernes besked til ham for første gang.

– "Du skal bare vide, at lige nu skal vi være taknemmelige for, at Michael er i live. Og så skal du vide, at det her nok bliver enden på hans karriere."

Det fortæller hun i TV 2-dokumentaren ”Valgren Retur”.

Efter den besked var hun fuldstændig oprørt – men aftalte med sig selv, at hun ikke ville give den besked videre til Michael Valgren.

Men nu gjorde hun det så alligevel.

Michael Valgren kom kørende med 65 kilometer i timen, da han røg direkte ind i autoværnet og falder 10 meter ned

Efter et styrt plejer det for Valgren at være muligt at ryste det af sig.

Men sådan var det ikke den dag.

Han kunne ikke bevæge sig.

– Det er umuligt at beskrive smerten. En mand kommer ned til mig, men han kan kun hjælpe mig ved, at jeg støtter på det dårlige ben. Yderligere to mænd kommer derned og binder et reb om min brystkasse, så de kan hejse mig op. Og så begynder det rigtige smertehelvede, har Valgren fortalt til Euroman.

Han hofte var gået af led, hofteskålen var i stykker, og det samme var korsbånd og menisk.

Der ventede efterfølgende tre operationer måneder med genoptræning.

Michael Valgren kæmpede sig igennem operationerne og de mange timers genoptræning.

Og i dag er han tilbage, hvor det for alvor er sjovt.

Sponsoreret indhold