Sport29. juli 2024

Midt i stormvejret: Moussa Diaby er blevet gift

Den 25-årige er endt i modvind, efter han har forladt Aston Villa. Privat har han dog intet at være ked af, da han netop er blevet gift med Hawa
I sidste uge meldte Moussa Diaby ud, at han skifter Aston Villa ud med Al-Ittihad. I samme uge er kantspilleren blev gift med konen Hawa.
I sidste uge meldte Moussa Diaby ud, at han skifter Aston Villa ud med Al-Ittihad. I samme uge er kantspilleren blev gift med konen Hawa.
 Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Gik under radaren: Amerikansk sportsstjerne holdt ferie i Danmark

Moussa Diaby er ikke specielt velkommen i Birmingham i disse uger.

I sidste uge bekræftede hans nu tidligere klub Aston Villa, at Diaby var blevet solgt til Al-Ittihad fra Saudi-Arabien.

Dermed nåede franskmanden kun at være i England og Aston Villa i et år, og beslutningen om at fravælge Aston Villa og Champions League-fodbold for saudiarabiske penge, er ikke blevet taget godt imod i England.

På den private front er der dog kun kærlighed at finde til Moussa Diaby.

Den 20. juli blev kantspilleren nemlig gift med Hawa.

Det afslører konen på et Instagram-opslag, som hun lagde op søndag aften.

– 20. juli 2024, skriver hun efterfulgt af et hjerte.

Hawa har delt tre billeder fra dagen, hvor det er til at se, at Hawa, Moussa og parrets to børn alle er iklædt hvidt fra top til tå.

Brylluppet blev holdt i Firenze, og Hawa har da også sørget for at tagge alt fra bryllupsplanlæggeren til butikken, hvor de har fået deres bryllupstøj fra.

Ali Behnam Bakhtiar var manden bag planlægningen, og på Instagram har han delt både video og billeder fra arrangementet.

Sponsoreret indhold