SportI går

Mika Biereth fik chancen fra start: - Jeg var meget glad

Debutanten Mika Biereth var med i startelleveren, da Danmark slog Portugal med 1-0 torsdag aften i Parken. Angriberen var også tæt på at komme på måltavlen
Mika Biereth startede inde for Danmark torsdag aften.
Mika Biereth startede inde for Danmark torsdag aften.
 Foto: Ulrik Pedersen/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund lavede Cristiano Ronaldos jubelscene: - Jeg er lidt fanboy

- Det var megafedt. Vi spillede en god kamp og fik en sejr. Det var meget godt.

Sådan fortæller debutanten Mika Biereth til SE og HØR og den fremmødte presse ovenpå Danmark 1-0-sejr over Portugal torsdag aften Parken i Nations League-kvartfinalen.

22-årige Mika Biereth, der til dagligt spiller i franske Monaco og har lavet 11 mål i denne sæson, fik chancen fra start og spillede en god kamp.

Den unge angriber var også tæt på at score efter blot tre minutters spil efter en stor fejl af den portugisiske målmand, men Portugal slap med skrækken i den situation.

- Jeg troede, han (den portugisiske målmand Diogo Costa, red.) gav mig en gave på min debut, fortæller Mika Biereth.

- Hvad tænker du om, at du fik lov til at starte på banen fra start på din debut?

- Jeg var meget glad for det. Jeg har spillet godt i Monaco, og nu skal jeg prøve at spille godt her (på landsholdet, red.).

- I dag fik jeg min debut, og jeg tror, det var en okay god start, fortæller den danske angriber, som havde sin far og bedsteforældre til at støtte ham på tribunen i Parken torsdag aften.

Mika Biereth og Danmark spiller søndag mod Portugal i den anden kamp af kvartfinalen mod Portugal.

SE og HØR fik også en snak med aftenens store helt, Rasmus Højlund, efter landskampen.

Højlund sætter blandt andet ord på, hvorfor han kopierede Cristiano Ronaldos jubelscene. Det kan du læse mere om nedenunder.

Sponsoreret indhold