SportI går

Mikkel Hansen afkræfter: Flytter ikke til USA

Trods en ny tjans som ambassadør for Pro Handball USA, så bliver den danske stjerne boende det Danmark
Mikkel Hansen og familien bliver boende i Danmark. 
Mikkel Hansen og familien bliver boende i Danmark.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det er godt et halvt år siden, Mikkel hansen lagde håndboldskoene på hylden.

Siden har han brugt tiden på sit virke i "Hej Fonden", foredrag med Niklas Landin og ikke mindst en masse tid derhjemme med konen Stephanie og børnene Eddie Max og Vince.

Men nu er der også nye ting på dagsordenen.

Den 37-årige tidligere håndboldstjerne har nemlig scoret en tjans som ambassadør for "Pro Handball USA", hvor han skal være med til at udbrede sporten på den anden side af atlanten.

Noget, han glæder sig til at give sig i kast med.

- Det er nok noget, man kommer til at lægge lidt flere kræfter i, for vores alles vedkommende handler det om kærligheden til sporten. At vi alle håber, den vokser en lille smule. Det er vores romantiske tilgang til det, fortæller han i Boxen i Herning.

Men trods det nye job, så skal man ikke regne med, at han kommer til at rykke permanent til staterne.

Betyder det her, at du skal bruge en masse tid i USA?

- Jeg skal bruge noget af tiden derovre, ja. Mærkeligt nok, så har jeg fået mange henvendelser om, hvorvidt jeg flytter til USA. Det kan jeg så afkræfte. Jeg bliver boende i Danmark. Jeg skal ikke til USA at bo.

PARIS 2024 - håndbold herrelandsholdet slog Tyskland i OL-finalen og  vandt OL-guld i Lille ved OL i Paris - Kong Frederik var med til festen
Mikkel Hansen tog guld ved OL sammen med resten af håndboldherrerne.
 Foto: Jesper Sunesen

Han fortæller videre, at han godt kan savne håndbolden, men at det ikke er meget, han har rørt en håndbold siden stoppet i sommer.

Når han endelig har rørt sig lidt, så har det mest været med en tennisketsjer i hånden, lyder det.

Sponsoreret indhold