Sport4 timer siden

Mikkel Hansen røber: - Jeg vågnede uden at vide, hvor jeg var

Mikkel Hansen fortæller nu lidt mere om, hvorfor han valgte at trække stikket for halvandet år siden
Mikkel Hansens kone, Stephanie Gundelach, spillede en stor rolle, da Mikkel Hansen valgte at trække stikket.
Mikkel Hansens kone, Stephanie Gundelach, spillede en stor rolle, da Mikkel Hansen valgte at trække stikket.
 Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Håndboldstjernen Mikkel Hansen, 36, kunne i sommer lægge håndboldskoene på hylden, da han gik på pension efter at have vundet guld ved OL i Paris.

Men for halvandet år siden var stjernen altså også nødt til at trække sig midlertidigt fra sporten grundet symptomer på stress.

Og her var det altså Hansens kone, Stephanie Gundelach, som pressede ham til at sætte håndbolden på pause for at passe på ham.

Det Mikkel Hansen i DR's "Aftenshowet":

- I mit tilfælde var det nok min kone, der tog beslutningen. Heldigvis. Jeg er en ret stædig person og kører på, indtil jeg brænder ud, tror jeg, fortæller Mikkel Hansen og forklarer, at han følte, han havde "fanget" sin familie i en situation, hvor han skulle pendle meget.

Alligevel gik der dog en lang periode, hvor Mikkel Hansen forsøgte at "holde ud" på trods af, at han var hårdt ramt af symptomer på stress, fortæller han videre.

- Jeg var i en lang periode ekstremt presset og havde en situation, hvor jeg ikke rigtig kunne huske, hvor jeg var henne. Jeg vågnede op et sted, efter jeg havde sovet en lur og kunne ikke rigtig genkende, hvor jeg var. Jeg kunne i hvert fald se, at det ikke var derhjemme, forklarer han.

Det skal han nu

I dag har Mikkel Hansen det bedre og mærker ikke til stressymptomerne mere på samme måde, og han fortælle da også i "Aftenshowet", at han har det "helt fint" med at have sagt farvel til håndbolden.

- Jeg nyder tiden, det gør jeg. Jeg er sammen med mine børn og min familie, og fik lov til at slutte på toppen. Der skulle ikke være nogle ærgerlige år, hvor jeg ikke følte mig god nok.

Adspurgt hvad håndboldstjernen skal nu, lyder det prompte:

- Indtil videre skal jeg være en større del af "High Fonden", og derudover har jeg også planlagt en masse foredrag sammen med Nicklas Landin.

Sponsoreret indhold