Morten Olsen bestjålet: Har mistet Rolex ur til 100.000 kroner

LÆS OGSÅ: Afslører dramatisk fødsel: Konen fik hjertefejl efter kejsersnit
Han har ikke spillet i BSH i mere end et par måneder, men Morten Olsen er faldet godt til i klubben, han også spillede i fra 2007-2010.
Tirsdag havde den tidligere GOG-spiller dog en rigtig kedelig oplevelse, da han under en opvisningskamp blev bestjålet og fik taget sit Rolex ur til en værdi af op mod 100.000 kroner.
Det fortæller han til Midtjyllands Avis.
– Jeg er utrolig ked af at have mistet uret. Vi fik at vide, at både den ene hal og omklædningsrummene blev låst af. Ellers havde jeg selvfølgelig ikke ladet det ligge der, siger Morten Olsen.
Tyveriet foregik under opvarmningen, hvor omklædningsrummene åbenbart ikke var blevet låst.
Uret var gemt i en toilettaske, men da Olsen tjekkede efter, var det væk.
Han fortæller videre, at han vil give 5.000 kroner i findeløn, hvis det lykkes en at skaffe ham uret tilbage.
Uret har nemlig, foruden den store værdi, også stor affektionsværdi, og den tidligere landsholdsstjerne planlægger at nedarve uret sin sine børn.
Han købte uret efter OL-guldet i 2016 og har indgraveret både OL-ringene og "Rio 2016" på bagsiden af uret.