Sport9. august 2024

Nadia Nadim i stor lykke: Er blevet gift

Den berømte og berygtede fodboldspiller afslører den store nyhed på Instagram
Nadia Nadim er nu en mands hustru! Hurra!
Nadia Nadim er nu en mands hustru! Hurra!
 Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nadia Nadim revser sine kritikere: Dobbeltmoralsk

En af Danmarks største fodboldspillere er blevet gift.

Der er tale om den kontroversielle Nadia Nadim, og hun afslører den store nyhed på Instagram i Storys.

På billederne kan man se Nadia Nadim i en hvid brudekjole med gigantiske smil.

Kigger man nærmere på billederne, ligner det ikke, at brylluppet er blevet holdt i Danmark.

Det ser på en måde mere eksotisk ud, og forklaringen har Ekstra Bladet.

For ifølge mediet blev brylluppet holdt i den tyrkiske storby Istanbul.

De har talt med Nadia Nadims søster, Muskan Nadim, som fortæller følgende:

- Nadia er selvfølgelig meget glad og lykkelig. Hendes kæreste – nu mand – er rigtig sød og støttende og er god til at være i alle de ting, som Nadia har gang i.

Hvem, Nadia Nadim er blevet gift med, står hen i det uvisse.

Men ifølge Ekstra bladet er det en, som fodboldspilleren har kendt i længere tid.

Nadia Nadim blev for alvor en del af folks bevidsthed, da hun valgte at blive ambassadør for VM i Qatar.

Kritikerne mente, at hun blåstemplede værtsnationen, som har fået kritik for blandt andet at være totalt ligeglade med menneskerettigheder.

I dag spiller hun i klubben AC Milan i Italien.

Sponsoreret indhold