Nadia Nadim revser sine kritikere: Dobbeltmoralsk

Første april blev Nadia Nadim præsenteret som ambassadør for VM i Qatar. Trods den påfaldende dato var der dog ikke tale om en aprilsnar.

Nadims VM-tjans i oliestaten kastede kaskader af kritik af sig, da hendes ambassadørrolle blev tolket som en blåstempling af den enormt udskældte værtsnation, som har ry for at se stort på menneskerettigheder.

Men hun har ikke blåstemplet Qatar, understreger hun nu i et stort interview med Femina.

For ligesom hun sagde på pressemødet i juni, har hun udelukkende takket ja til ambassadørskabet for at forbedre forholdene for piger og kvinder i Mellemøsten.

Over for damebladet understreger hun, at hun ikke har fortrudt, at hun takkede ja til at være ambassadør for VM – shitstorm til trods. Tværtimod.

For hun tror fortsat på, at hun med sin ambassadørrolle kan gøre en forskel og synes, at kritikkerne er dobbeltmoralske.

- Beslutningen om, at Danmark skal være en del af VM i Qatar, er blevet taget. Så kan man godt være kritisk over for de forhold, der er i landet, men vi er jo stadig med, siger hun og fortsætter:

- DBU og os som fodboldnation, vi er der jo alle sammen. Men alligevel bringer man moralen på banen på den måde. Det kan jeg ikke forstå. Det er dobbeltmoralsk, siger hun i damebladet.

Hun indrømmer dog også, at hun højst sandsynligt alligevel havde sagt ja til at være ambassadør, hvis DBU havde besluttet at boykotte slutrunden i ørkenstaten.

– Jeg havde sagt ja alligevel, det tror jeg bestemt. Jeg føler, det er fedt, at jeg kan være til et mande-VM og ændre folks mening, om hvad kvinder kan gøre – særligt i et mandsdomineret land som Qatar. Det er jo ikke mig, der har vedtaget, at VM skulle afholdes i Qatar, argumenterer fodboldfrøkenen.

Sidste år kom det frem, at 6500 migrantarbejdere havde mistet livet under arbejdet med at bygge stadions, hoteller og infrastruktur forud for VM i Qatar.

Langt de fleste døde af hjerte- og åndedrætssvigt grundet de ekstreme temperaturer, de skulle arbejde i, mens andre døde i trafikulykker, arbejdsulykker, af elektrisk stød og selvmord.

Nadia Nadim mener ikke, at hun med sin rolle som ambassadør blåstempler Qatar og statens mangel på menneskerettigheder.

- Nej, det vil jeg ikke sige. Hvem er jeg til at kunne blåstemple et VM? Nogle gange føler jeg, at journalister tror, jeg er større, end jeg er, siger hun og fortsætter:

- VM-fodbolden, yes. Fodbolden vil jeg altid blåstemple. Det er VM, og jeg elsker fodbold. Sporten er det fedeste, der eksisterer. Hvor det bliver afholdt, det kan jeg ikke bestemme, lyder det.

Nadia understreger gang på gang, at hun tager til Qatar for at forbedre forholdene for deres kvinder og piger.

- Den eneste forskel, der er, er, at jeg er dernede og prøver at gøre noget ved det. Så har du nogen, der synes, det er forkert – men kommer det til at ændre noget?

Men hvad er det så helt konkret, hun gør i Qatar for at ændre vilkårene for sine qatarske medsøstre?

- Jeg er bare mig selv. Et af de første spørgsmål, jeg bliver stillet til en pressekonference var: ”Kunne du forestille dig kvinde-VM blive afholdt her?” Det er en ret stor ting.

- Tror du en mandlig ambassadør havde fået det spørgsmål? De stiller mig det spørgsmål, fordi de ser en kvindelig repræsentant. Det er et kæmpe skridt, forklarer hun.

Ifølge Femina fortryder Nadia som tidligere nævnt ikke, at hun sagde ja til at være ambassadør.

Hun ser sig selv som visionær, og det er ofte sådan med visionære, at det først er senere, deres visioner bliver forstået, skriver damebladet.