Naomi Osaka har født
Tennisstjernen Naomi Osaka og kæresten rapperen Cordae er blevet forældre til en lille pige. Fødslen foregik i Los Angeles, og det er parrets første barn.
- De har det godt, fortæller en kilde til People om Osaka og datteren.
Den nøjagtige fødselsdato og babyens navn er endnu ikke blev ikke afsløret, men den nybagte far skulle selv have annonceret nyheden under en koncert i Calgary forleden. Her fortalte rimsmeden sit publikum, at han nu officielt er en 'stolt far'.
Osaka har været væk fra tennisbanen siden efteråret, men fortsatte med at træne under sin graviditet, da hendes mål er at blive klar til Australian Open i 2024.
- Jeg ved, at jeg har så meget at se frem til i fremtiden. En ting, jeg ser frem til, er, at mit barn ser en af mine kampe og siger til nogen, 'det er min mor', fortalte Osaka, da hun annoncerede sin graviditet i januar.
Vores egen danske tennisdronning, Caroline Wozniacki, 33, meddelte i juni, at hun vender tilbage til WTA touren, efter hun er blevet mor til to.
Også 28-årige ukrainske Elina Svitolina har leveret et fantastisk comeback til tennis, efter hun i oktober fødte en datter. I går spillede hun sig videre til semifinalen ved Wimbledon, efter en sejr i tre sæt over verdensetteren Iga Swiatek.
Privat danner Svitolina par med tennisspilleren Gael Monfils, der skulle have mødt Holger Rune ved dette års French Open, men han måtte trække sig med en skade.