Sport10. december 2022

Neymar efter VM-nederlag: Måske er det slut

Det blev ikke til et verdensmesterskab til Brasilien. Neymar vil ikke give garanti for VM-deltagelse igen
Det havde da også være nemmere at sige ja til en ny kamp, hvis Neymar og resten af holdet var kommet længere i VM. Hvem sagde "tag en tudekiks"?
Det havde da også være nemmere at sige ja til en ny VM-turnering, hvis Neymar og resten af holdet var kommet længere i VM 2022. Hvem sagde "tag en tudekiks"?
 Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: "Goliat" stoppede det hele

Endnu et verdensmesterskab er endt i tårer for den brasilianske stjerne Neymar, efter at Kroatien på smertelig vis slog Brasilien ud fredag aften efter straffesparkskonkurrence.

Kampen endte 0-0 i ordinær spilletid og sluttede 1-1 efter forlænget spilletid.

Nu kommer verdens dyreste spiller med udtalelser, der kan indikere, at han har taget den gule trøje på for sidste gang.

Da Neymar talte med journalister efter kampen, kunne han ikke "100 procent garantere", at han igen kommer til at spille for landsholdet.

Neymar har i alt spillet 124 landskampe for Brasilien. Ved næste VM er han 34 år.

Det er dog stadig yngre end mange af de største stjerner, der har været med i Qatar i år, herunder Cristiano Ronaldo (37 år), Lionel Messi (35), Luka Modric (37) og Olivier Giroud (36).

Brasiliens nummer 10 indikerede sidste år, at han ikke ville være at finde på banen ved endnu et verdensmesterskab. I et interview lød det endda, at han muligvis slet ikke havde den mentale styrke "til at klare mere fodbold".

Neymar har været med ved VM tre gange. Han har scoret i alt otte VM-mål, men dette års turnering har vist, at hans fysik er skrøbelig. Derudover har han været følelsesmæssigt påvirket.

Sponsoreret indhold