NFL-stjernen Alexander Mattison udsat for racisme og dødstrusler
LÆS OGSÅ: Vilde rygter: Taylor Swift har scoret NFL-stjerne
Med cifrene 34 – 28 vandt Philadelphia Eagles mod Minnesota Vikings natten mellem torsdag og fredag.
Minnesota Vikings-runningbacken Alexander Mattison havde ikke den bedste kamp i Vikings-trøjen, og det valgte flere såkaldte ”fans” at reagere på ved at sende Mattison både dødstrusler og racistiske beskeder.
Et par af beskederne i Instagram-indbakken har 25-årige Mattison nemlig delt efterfølgende på Instagram.
- Dette er ikke ok. I tænker måske alle, hvorfor jeg poster det her. Se den næste story først, skriver Alexander Mattison om en af beskederne som du kan se herunder.
Den anden af de mere end 60 private beskeder som han har modtaget er endda endnu mere voldsom end den første.
- I kan komme efter mig alt det I vil om fantasy, ”du er lort”-beskeder og bla bla bla. Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Men det her lort er uacceptabelt.
- Jeg håber, de 60+ mennesker, som valgte at sende vanvittigt respektløse beskeder i aften i mine beskeder og kommentarer virkelig reflekterer over, hvad man siger, og hvordan det har effekt på folk. Under hjelmen er jeg et menneske. En far. En søn. Det her er sygt.
Siden Alexander Mattison har stået frem og sagt fra over for beskederne er det heldigvis væltet ind med støtte.
Minnesota Vikings har sidenhen udsendt en officiel udtalelse, hvor de tager afstand for de racistiske og hadske beskeder.
Også NFL har taget kraftig afstand på de mange beskeder som Alexander Mattison har modtaget.