Sport8. februar 2023

Nicki Pedersen afslører: Får Botox-behandling jævnligt

Den bramfrie speedwaystjerne løfter sløret for ting om sit privatliv, man måske ikke lige ville have gættet
Nicki Pedersen og kæresten Natascha Öhlin kommer til at åbne op for deres privatliv i et nyt program. Nicki Pedersen har dog allerede nu åbnet lidt om, da han var hovedpersonen i DR-programmet 'Kender Du Typen'. 
Nicki Pedersen og kæresten Natascha Öhlin kommer til at åbne op for deres privatliv i et nyt program. Nicki Pedersen har dog allerede nu åbnet lidt om, da han var hovedpersonen i DR-programmet 'Kender Du Typen'.
 Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Det gør han i DR-programmet 'Kender Du Typen', hvor han i denne uges program er hovedpersonen, der viser sit hjem frem.

Her lærer man ting om den til tider kontroversielle danske speedwaystjerne, man nok næppe kunne have forudset. Derudover bliver man indviet i nogle af Nicki Pedersens lidt mere spøjse hverdagsvaner.

For eksempel kværner han uden skam i livet Nutella direkte fra glasset og hælder dagligt fem dåser Pepsi Max i svælget.

Ikke noget man nødvendigvis associerer med livet som elitesportsudøver, men sådan gør Nicki Pedersen, der er blevet individuel verdensmester hele tre gange.

Mest overraskende er det måske, at den nu 45-årige stjerne hver tredje måned får lavet Botox i panden. Noget han begrunder med behovet for at gøre noget godt for sit udseende.

- Det er fedt at kunne optimere på alle måde og alle vinkler. Det gør jeg, og jeg er ikke bange for noget, smågriner han, da han fortæller om den lidt atypiske vane.

'Kender Du Typen' er ikke det eneste TV-program, Nicki Pedersen er aktuel med i øjeblikket.

Torsdag har det helt nye program 'Team Pedersen' premiere på Kanal 5 og Discovery+.

Et program, der handler om Nicki Pedersen og hans familie, der foruden ham selv består af kæresten Natascha Öhlin og deres tre sammenbragte børn. I programmet får man et endnu dybere indblik i Nicki Pedersen og resten af familiemedlemmernes liv

Natascha Öhlin er, udover at være Nicki Pedersens kæresten, speedwaykørerens manager og så ejer hun en bodega med sin mor.

Nicki Pedersen fortæller, at der er sket meget i hans liv, imens programmet er blevet optaget. Noget, seerne får lov til at se helt tæt på.

- Tæppet blev trukket fuldstændig væk under mig fra det ene øjeblik til det andet. Men det har gjort, at seerne får et meget ’real’ billede af, hvem vi er – både på godt og ondt, fortæller han i en pressemeddelelse.

Sponsoreret indhold