SportI går

Nicola Adams og Ella Baig forsøgte at redde forhold: Gik i parterapi

De dannede par i syv år og deler sammen en søn
Den tidligere professionelle bokser Nicola Adams.
Den tidligere professionelle bokser Nicola Adams.
 Foto: Millie Turner/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Afslører han forholdet her? Jackson Mahomes kysser på kvinde

Den tidligere professionelle bokser Nicola Adams, 42, og OnlyFans-modellen Ella Baig, 27, er fortid.

Parret gik for nylig hver til sit, efter et forhold som varede i syv år.

Nicola Adams og Ella Baig har ikke sat mange ord på bruddet, men nu fortæller førstnævnte, hvad der blandt andet har ligget til grund for, at de valgte gå hver deres vej.

Den tidligere professionelle bokser fortæller nemlig til The Sun ifølge Mirror, at kærestens OnlyFans-arbejde spillede en rolle.

- Jeg har altid været utrolig støttende for Ellas karriere og de valg, hun har truffet, inklusiv hendes arbejde på OnlyFans.

- Men så meget, som jeg respekterer, hvad hun gør, kan jeg ikke afvise, at det har haft en indflydelse på vores forhold, lyder det fra Nicola Adams.

OnlyFans-modellen Ella Baig.
OnlyFans-modellen Ella Baig.
 Foto: Instagram

The Sun har også talt med en unavngiven tæt på det forhenværende par, som fortæller, at Nicola Adams og Ella Baig angiveligt gjorde en stor indsats for at redde deres forhold.

- De forsøgte virkelig at få det til at fungere, især af hensyn til deres søn. De gik endda i parterapi.

- Men de kom til den konklusion, at de havde det bedre med at gå fra hinanden, fortæller kilden.

Nicola Adams og Ella Baig har dog stadig en masse kærlighed til hinanden og forsøger at være de bedste forældre for toårige Nate, som de deler sammen, lyder det fra kilden.

Nicola Adams har to guldmedaljer ved OL. Hun har tidligere medvirket i "Strictly Come Dancing", som er det britiske svar på "Vild med dans".

Ella Baig er aktiv som OnlyFans-model og har tusindvis af følgere på de sociale medier.

Sponsoreret indhold