Nicolai Jørgensen og Theresa Kofoed venter barn nummer to

LÆS OGSÅ: Mystik om Pernille Blume-forlovelse: Nu kysser han med en anden
Den 24. december 2019 fik Nicolai Jørgensen, 33, og Theresa Kofoed Jørgensen, 31, den bedste julegave som de overhovedet kunne drømme om.
Parrets første søn kom nemlig til verden, og i juli 2020 blev sønnen døbt Vincent.
Nu skal Vincent være lillebror, for Theresa Kofoed er gravid igen.
Det afslører hun på Instagram.
- Det er længe siden… og noget er blevet bagt.
I opslaget kysser Vincent på mors mave, og så er der blevet tilføjet et #lillebror” i beskrivelsen.
Sidst Theresa Kofoed lagde et opslag op var på hendes fødselsdag den 4. december.
Netop pausen med intet opslag på tre måneder er længe for Theresa Kofoed, som nu giver en særdeles god grund til stilheden.
33-årige Nicolai Jørgensen har ikke officielt smidt støvlerne på hylden, men siden han tog afsked med FC København i juli 2022, har han ikke fundet en ny klub.
Sidste år meldte han ud, at han ville give det til sommer, og hvis der ikke skulle komme noget godt på bordet, vil karrieren officielt blive afsluttet.
Nicolai og Theresa blev gift tilbage i sommeren 2017, da Nicolai Jørgensen spillede i Holland for Feyenoord.
Her havde han lige afsluttet en fantastisk sæson i Holland, men sluttede sæsonen af med at blive dømt som landsholdets skurk, da han var en af tre, som brændte et straffespark mod Kroatien i ottendedelsfinalen ved VM i Rusland.